Sportsgulve til bredden

Hvis du nogensinde har befundet dig i en idrætshal, så har du med garanti ikke tænkt over, at det gulv du har betrådt, mens du har dyrket din sport, har været af en helt særlig karakter. Sportsgulve er nemlig ikke bare almindelige trægulve, som man finder det i private hjem eller i kontorbygninger. De er derimod udviklet helt særligt til at kunne modstå det store pres, som mange forskellige typer idræt hver eneste dag lægger på dem.

Materialevalg og opbygning

Er du medlem af en frivillig organisation eller en idrætsforening, der står overfor at skulle skifte sportsgulve i jeres haller eller gymnastiksale, så er der mange forskellige ting at tage hensyn til. Der findes f.eks. flere forskellige materialer indenfor både overflader og underkonstruktion, når det kommer til sportsgulve.

Overfladen er den mest synlige, men det betyder ikke, at det er den vigtigste del. Den underliggende konstruktion kunne ikke stå alene uden en gulvoverflade og vice versa. De mest kendte overfladetyper indenfor sportsgulve er linoleum, polyurethan og parket. De første to er ofte i mange forskellige farver, mens parketgulvet har et mere ensartet udtryk. Klik her for at blive klogere på de forskellige valgmuligheder indenfor sportsgulve.

Forskellige idrætsgrene har forskellige krav

At udvikle og pålægge sportsgulve er en videnskab i sig selv. De danske idrætshaller benyttes ofte af mange forskellige foreninger og sportsgrene, hvilket stiller store krav til det pålagte gulv. Når gymnastiktimen med masser af spring og dans afløses af basketballholdet, der løber og dunker med bolden i jorden, så står det klart for enhver, at forskellige sportsudøvere jo egentlig, hvis det skulle være helt optimalt, kræver forskellige typer sportsgulve.

Det ville dog i mange tilfælde være for omkostningstungt, hvis der skulle bygges særskilte haller til alle lokalsamfundets idrætstilbud. Derfor går man på kompromis og bygger multifunktionelle sportsgulve, der kan benyttes til mange forskellige formål.

Kun eliten går ikke på kompromis

Det eneste sted, hvor det ikke er okay at gå på kompromis med gulvets opbygning, er i forbindelse med professionelle sportskampe. Hvis du nogensinde har bidt mærke i, at der ved elitekampe i håndboldligaen af og til pålægges et midlertidigt gulvlag før en kamp, så skal svaret findes i den oprindelige gulvkonstruktions fejl og mangler. For at sikre en ensartet oplevelse for spillerne, uanset om de mødes i syd eller nord, så er der nemlig en række krav, som gulv der benyttes til eliteidræt, skal leve op til.